Rideudstyr der kan understøtte samarbejdet

Rittermann forhandler  kvalitets rideudstyr, som du ikke umiddelbart finder i de gængse rideudstyrsbutikker. Rittermann er en Rideudstyrsforretning der ligger mellem Skive og Viborg i Midtjylland.

Vi sætter en ære i at kunne levere kvalitets produkter, som alle har råd til og på den måde kan hjælpe flest mulige heste og ryttere til deres optimale potentiale. Der er ikke faste åbningstider i butikken, men alle er velkomne efter aftale. Jeg træffes bedst pr. mail på: shop (at) rittermann.org eller telefon 51 96 69 91 efter kl. 15 på hverdage.

Vision om Rideudstyr

Visionen er at frembringe udstyr til heste og ryttere, der er med til at bringe hest og rytter tættere sammen. Velvære og komfort for hesten giver mere arbejdsglæde, og dermed bedre samarbejde mellem hest og rytter. Vi arbejder hele tiden på at lave bedre løsninger til kendte problemer. Udstyr til heste kan være en kompliceret sag, vi ønsker at gøre det lettere tilgængeligt for alle.

Mit mål er at give heste og ryttere den ultimative rideoplevelse, følelsen af at smelte sammen i øjeblikket i total harmoni.

– Maibritt Rittermann, Rittermann Rideudstyr

Vi arbejder ud fra princippet om at mindre er bedre, så jo mindre trænings udstyr vi påfører hesten for at opnå en ønsket effekt, jo bedre. Men hvilket udstyr der er nødvendigt til den enkelte hest, er selvfølgelig en individuel sag og afhænger af både træningssituation, træningsprogression,  samt og ikke mindst hestens temperament og følsomhed. Men derudover afhænger udstyret selvfølgelig også af, hvordan træneren føler sig klædt på til opgaven. I den ideelle situation går disse elementer op i en højere enhed og både hest og rytter/træner er glade og tilfredse i situationen.

I nogle grene af ridesporten ser vi en kraftig tendens til “Less is more”, og vi ser heste og ryttere, der arbejder helt uden rideudstyr, eller blot med en cordeo. For nogle er det helt magisk at overvære, men langt de fleste heste og ryttere, der når så langt, har inden de er startet med cordeo, trænet med sadel, hovedtøj og bid før de skærer ned til et minimum af virkemidler.

Kvalitets rideudstyr for hestens skyld

En del af produkterne i denne webshop er egen udviklede produkter. Iblandt dem er blandt andre Sweetheart biddet der blev til for at give hest og rytter bedre mulighed for at kommunikere sikkert sammen med blide hjælpere. Det kan dog som med alt andet udstyr kun blive så blidt som rytterens hænder. Biddet fylder meget lidt i hestens mund og tager med sit design noget af presset fra de sarte lader og op i mundvigene i stedet. Læs mere om sweetheart biddet her.

Eget udviklet rideudstyr i form af Sweetheart biddet
Sweetheart biddet

Utilfreds?

Føler du dig uretsmæssigt behandlet af Rittermann Rideudstyr, kan du altid henvende dig direkte til butikken med din klage. Eller du kan henvende dig til EU’s online klageside her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home.show&lng=DA